Opgave 1 til film 1

Materialer: PC eller tablet med artikelprogrammet Microsoft Publisher eller tilsvarende.

support-12

 

 

Del 1

Case: Nicolaj på Facebook

” Nicolaj er en fucking rapist! Han har voldtaget min kusine.  Skal han fucking straffes???”

En af dine venner har lavet et billedopslag på Facebook. Din kammerat har åbenbart en kusine, der er blevet voldtaget af en fyr, der hedder Nicolaj, til en fest i lørdags.

Hvad vil du gøre?

support-12

 

 

Del 2

Spørgsmål til gruppen

På Facebook har én af dine venner lavet et opslag om en fyr, der hedder Nicolaj.

  • Hvad ville I gøre, hvis I læste dette opslag?
  • Hvad må man skrive om andre på de sociale medier? Og hvad med de officielle medier?
  • Hvordan kan man tjekke, at en historie på internettet er sand?

 

support-12

 

 

Del 3

Skriv to, korte nyhedsartikler, hvor I vinkler Nicolajs historie på to forskellige måder.

Som inspiration til vinklingen af nyhedsartiklerne kan I starte med at fortsætte sætningen:

”Jeg vil fortælle, at Nicolaj…”

Husk at nyhedsartikler altid beskriver det vigtigste i nyheden først.

 

Opgave 2 til film 1

Unges medievaner

Materialer: Pc eller tablet med Microsoft Exel eller tilsvarende.

support-12

 

 

Del 1

Lav en undersøgelse af, hvilke hjemmesider og medier jeres klassekammerater bruger. Undersøg det eventuelt også i parallelklassen eller på de ældste klassetrin på skolen.

  1. lav et spørgeskema

Spørgeskemaet skal stille 5-8 spørgsmål, dine klassekammerater kan svare ja eller nej til, eller hvor de får nogle få valgmuligheder.

Eksempler på ja og nej spørgsmål:

  • Er du på nettet hver dag?
  • Besøger du hjemmesider, der viser manipulerende indhold?
  • Har du en Facebookprofil?

Eksempler på spørgsmål, hvor der er flere svarmuligheder:

  • Hvilke hjemmesider bruger du? Fx: YouTube, Facebook, Google, EMU, Wikipedia, Blogger, Yahoo, andet
  • Hvad laver du på nettet? Spiller spil, ser YouTube, er på Facebook, andet
  • Har du personlige profiler på nettet? Hvor? Hvor mange har du i alt? 1,2,3

Del 2

Del spørgeskemaerne ud til klassekammeraterne. Få dem til at besvare ved at sætte kryds i de forskellige felter.
Når I har indsamlet svarene skal i tælle antallet af svar på de forskellige spørgsmål og føre dem ind i et exel – regneark.
Brug herefter regnearket til at lave automatiske grafer over svarene.

genius-85

 

 

Del 3

  • Hvad viser undersøgelsen?
  • Har i fået ny viden?(hvad?)
  • Er der noget I er overraskede over i undersøgelsens resultater?
  • Hvad er mon forklaringerne på det, I er overraskede over?